Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

Hvordan bruger vi Cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet.

Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website kan du klikke "nej tak til cookies".

Hvis du ønsker at ændre din beslutning om brug af cookies, kan du klikke ”Slet cookies”.

 

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Luk
 

Innovative visioner og kreative ideer for en bæredygtig fremtid

Den 8. november var 7.klasse-elever fra Engstrandskolen, Risbjergskolen og Gungehusskolen, samlet ved Avedøre Bibliotek, hvor de tog Klimaudfordringen op. Resultatet blev en masse gode og innovative visioner for hvordan vi kan nå det 12. verdensmål om "ansvarligt forbrug og produktion".

 

(Foto: Regitze Walther, CONCITOs Klimaambassade)

 

Bekæmpelse af madspild, mindre og mere bæredygtigt forbrug samt nemme sorteringsløsninger. Disse var nogle af de temaer, som 7.klasse-elever fra Engstrandskolen, Gungehusskolen og Risbjergskolen arbejdede med, da der fredag d. 8. november endnu engang blev afholdt Klimaudfordringen ved Avedøre Bibliotek. På højkant var 3.000 kr. til vindergruppens klassekasse.

I år fik vi hjælp af Klimaambassaden – CONCITOs undervisningsplatform for børn og unge. Klimaambassaden kæmper for at sætte klima og bæredygtighed på skoleskemaet, og har gennem tiden uddannet omkring 700 frivillige klimaambassadører, som tager ud på landets folkeskoler, erhvervsuddannelser og gymnasier med klimarelaterede oplæg og workshops.

Årets tema var ”FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling” med et særligt fokus på mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Selve udfordringen bestod i at finde på en vision, der kunne være med til at nå mål 12, og dermed skabe bæredygtige løsninger for, hvordan vi som samfund forbruger og producerer.

Dagen begyndte med, at eleverne fik viden omkring FN’s verdensmål og bæredygtig udvikling. Her lærte de bl.a. om vigtigheden ved samarbejde mellem alle verdens lande, mål 12 og forbrug-og-smid-væk-kulturen, samt hvornår noget egentlig er bæredygtigt. Eleverne var derfor klædt godt på til at give sig i kast med udfordringen.

 

 

(Foto: Regitze Walther, CONCITOs Klimaambassade)

Udover at arbejde med problemløsning, var det også en del af opgaven at illustrere visionen kreativt. Eleverne havde to timer til at løse opgaven. Nogle elever filmede små reklamefilm med deres smartphones, andre byggede prototyper og lavede flotte plancher, der beskrev deres visioner.

Til at bedømme elevernes flotte arbejde stod en kompetent jury af bl.a. medarbejdere fra CONCITOs Klimaambassade samt fagfolk fra Hvidovres Kommune klar. Sammen havde de en bred viden indenfor bl.a. miljø- og klimaproblematikker, bæredygtig udvikling og sorteringsløsninger.

3. pladsen gik til en gruppe fra 7. a på Risbjergskolen og deres idé om ”Madskabet”. Et skab, hvor naboer kan dele madvarer og dermed være med til at bekæmpe madspild og samtidig styrke naboskabet.

2. pladsen blev ”Elektronikspanden”, som en gruppe fra Engstrandskolen stod bag. Ifølge elevernes idé kunne spanden stå ved Frihedens Butikscenter, hvor borgere i Hvidovre nemt kunne aflevere deres gamle elektronik, således at så mange ressourcer som muligt kunne genbruges.

 

 

1. pladsen og de 3.000 kr. gik til fire drenge fra Risbjergskolens 7. C. Deres vision var at lave en hjemmeside ved navn FoodSavers.dk. Deres fine planche kan ses på billedet ovenfor. På Foodsavers.dk kan supermarkeder vise, hvilke varer de har i overskud, fordi de enten ikke kan sælges eller er tæt på udløbsdatoen. Ungarbejdere kan derefter tage rundt og indsamle varerne, og fragte dem hen til fælleshuse, hvor der bliver lavet mad til fattige og udsatte mennesker. På den måde kan initiativet både være med til at reducere madspild, at skabe arbejdspladser og hjælpe udsatte.

Idéen fik førstepræmien grundet den meget gennemtænkte idé, som både bidrager til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Præmierne blev overrakt af Kenneth F. Christensen, Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, der med stort engagement udspurgte vinderne om deres bæredygtige visioner. På billedet nedenfor ses den glade vindergruppe, der får overrakt præmiebeviset af udvalgsformanden.