Praktisk information

Klimaudfordringen 2019 vil finde sted fredag d. 8. november.

 

Årets klimaudfordring

Alle Hvidovre Kommunes 7. klasser inviteres til, i dette efterår at tage klimaudfordringen op.

I år er udfordringen at designe en bedre løsning med udgangspunkt i FN’s Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

Særligt i vores del af verden forbruges meget mere end hvad vores Jord kan nå at producere af ressourcer. Brug-og-smid-væk-kulturen lægger et stort pres på naturen og vores samfund. Dette vil vi gerne sætte fokus på i år.

Eleverne skal i grupper løse en selvvalgt problemstilling valgt på baggrund af ét af mål 12’s delmål. Dette kan f.eks. være under temaet madspild, reducering af affald eller bedre brug af ressourcer. Udfordringen åbner for at eleverne kan arbejde kreativt og løsningen skal bestå af et produkt. Dette kan være alt fra en oplysningskampagne, et event på skolen eller en prototype. Kun fantasien sætter grænsen, men løsningen skal dog være realistisk.

I ugerne op til selve Klimaudfordringen vil der, med hjælp fra Concito, være mulighed for oplæg og undervisning i Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Vi håber også at kunne tilbyde inspiration og hjælp til idéudvikling og det kreative arbejde med elevernes produkter – mere information følger.

Udfordringen kulminerer fredag d. 8. november hvor alle deltagende klasser er inviteret. Her vil grupperne med de bedste ideer fortælle om deres arbejde og vise deres løsning frem.

OBS! Der kan forekomme ændringer i programmet, da dette stadig er under planlægning.

Gruppen med den bedste idé vinder 3000 kr. til klassekassen!

Vi sender en officiel invitation ud når de sidste praktiske ting er kommet på plads. Men allerede nu er du velkommen til at sende spørgsmål til klima@hvidovre.dk eller tilmelde din klasse via vores hjemmeside: https://klima.hvidovre.dk/skole/Klimaudfordring/Tilmelding.

Tilmelding foregår ved først-til-mølle-princippet. Vi vender tilbage i løbet af august/september.