Klimaudfordringen 2021 + undervisningsmateriale

Temaet i dette års klimaudfordring er "Forbrug i hjemmet". Det indebærer el-, varme- og vandforbrug.

Hvorfor er det relevant at kigge på forbrug i hjemmet?
Den gennemsnitlige teenager har et større forbrug af el, vand og varme sammenlignet med en gennemsnitlig danskers forbrug. Derfor er det også vigtigt at blive mere bevidst om sit forbrug, og hvordan små ændringer kan bidrage til at nedsætte det. Så glemmer dine elever at slukke for elektronikken, at lukke vandhanen, eller noget helt tredje? Så er klimaudfordringen en oplagt mulighed, for at blive mere bevidst om sine "dårlige" klimavaner og udskifte dem med nogle gode!

Som lærer, er det vigtigt, at du forbereder eleverne på emnet, op til arrangementet. På den måde sikrer vi bedst, at alle har det samme udgangspunkt, for at kunne løse opgaverne på klimaudfordringsdagen. Som lærer kan du gøre det ved hjælp af forberedende undervisningsmateriale. Det er tilgængeligt længere nede på siden.