Som klimaambassadør er du med til at gøre en forskel for klimaet lokalt. Her har du mulighed for at skabe opmærksomhed omkring miljø og klima, og bidrage til at indføre initiativer, der kan medvirke til at reducere kommunens CO2-forbrug. En klimaambassadør er en medarbejder, der holder et vågent øje med om f.eks. energiforbruget på kontoret er for højt, om affaldssorteringen er optimal, eller kommer med bæredygtige ideer til en mere klimavenlig arbejdsplads. Oplever du f.eks. at PC'er ikke bliver slukket efter endt
arbejdstid? Eller kunne affaldssorteringen på kontoret være en smule bedre? Måske har du en god idé til at gøre din arbejdsplads mere "grøn"?
På denne måde kan vi sammen opnå store energimæssige og økonomiske besparelser, fremme en mere bæredygtig adfærd, og efterleve krav, som f.eks. bedre affaldssortering. Der er ikke noget krav til en klimaambassadørs faglige baggrund og man behøver ikke have teknisk snilde - det kræver kun lysten til at gøre en indsats for dit og mit klima.
Husk at du som klimaambassadør altid kan kontakte klimaambassadørordningen med spørgsmål eller gode ideer. Send en mail på klima@hvidovre.dk.
Dine opgaver som klimaambassadør varierer alt efter om du fokuserer på adfærd, teknik eller begge dele. Nedenfor kan du læse mere hovedopgaverne for en klimaambassadør.
Som klimaambassadør er det vigtigt at sætte fokus på energirigtig adfærd i hverdagen. Nedenfor kan du finde lidt inspiration til, hvordan du skaber et større fokus på klima og miljø på din arbejdsplads.
Som klimaambassadør er det en rigtig god idé, at sikre sig at driften af ejendommen og de tekniske installationer giver et så lavt energiforbrug som muligt. Hvis du ikke besidder den store tekniske snilde, er du velkommen til at kontakte Drift- og Energiteamet, så vi kan vende dine muligheder. Nedenfor kan du læse mere om de opgaver, der vedrører drift af ejendommen og tekniske installationer.