Guide til den bæredygtige kantine
De seneste år, har madspild især været i fokus, i klimadebatten. Det er et et sted, hvor vi, gennem små ændringer i vores daglige vaner, kan gøre en forskel i klimakampen. I alt er 40 organisationer gået sammen i fællesskabet "Broen". Her har de deltagende organisationer været med til at udarbejde Broens "Guide til Den Bæredygtige Kantine". Hvis det lyder interessant, kan du læse artiklen, ved at klikke på linket her: Bæredygtighed skal på menuen i kantiner landet over | FOA
Link til guiden, kan du finde under fanen "Materialer"
Fødevarestyrelsens 7 nye kostråd
Fødevarestyrelsen har opdateret de 10 gamle kostråd fra 2013, med 7 nye kostråd i 2021. Her er der både taget højde for menneskets sundhed, men også klimaets. Der er fokus på, at vi skal spise flere grøntsager, vitaminer og fuldkornsprodukter og samtidig få protein fra andet end kød, som man bl.a. kan få ved at spise mere fisk og bælgfrugter. Bælgfrugter er bl.a. linser, bønner mv. Hvis du synes, at det lyder interessant, kan du læse mere, ved at klikke på linket her: Spis sundt og klimavenligt med Fødevarestyrelsens 7 kostråd (aeldresagen.dk)
Alt om kost har også udgivet en pjece, hvor du kan læse mere om Fødevarestyrelsens 7 nye kostråd. Find den under fanen "Materialer"
Derudover har Fødevarestyrelsen også lavet en plakat, der illustrerer de 7 kostråd. Den kan du finde under fanen "Materialer"
Optimer din madlavning ved at bruge sæsonbaserede råvarer! Råvarerne smager bedst når de er i sæson, og samtidig er de også billigst i den periode. Derudover sørger du også for, at kosten bliver varieret, idet du anvender forskellige råvarer året rundt. Ved at indkøbe sæsonbaserede og lokale råvarer bidrager du også til, at råvarerne ikke importeres lang vejs fra, og dermed har et lavere klimaaftryk.
Har du havregrød tilovers? Blev gulerødderne ikke spist op? Er bananerne fyldt med brune pletter? Ligger du inde med tørre og kedelige endeskiver?
Smid det endelig ikke ud! Havregrøden kan bruges i boller, og det samme med gulerødderne. Bananer kan fryses og bruges i smoothies, eller moses og bruges i muffins eller blive til et lækkert bananbrød. En brødrest kan blendes og bruges som rasp, eller opløses i vand og bruges som kerneblanding til nye brød. Vær kreativ med dine rester!
Måltider der er baseret på kød og animalske produkter er langt mere miljøbelastende. Indfør derfor flere kødfrie dage. Det er samtidig vigtigt at spise nok proteinholdige fødevarer, men dette kan også opnås gennem måltider baseret på bælgplanter, såsom linser, bønner m.v.
For mere information, se CONCITOs interaktive diagram, hvor du kan se hvor du får du mest ernæring for klimaaftrykket samt "Den store klimadatabase" hvor du kan finde information om de forskellige fødevares klimaaftryk.
Lyst kød som kylling og andet fjerkræ, har et langt lavet klimaaftryk, end mørkt og rødt kød som gris og okse.
Ved at sortere køkkenets madaffald er der flere klimatiske fordele. Hvis din arbejdsplads har en kompost beholder, omdannes bioaffald til jord, og dette kan bruges til at plante blomster eller grøntsager. Hvis I har en biospand, der afhentes af kommunen, køres dette til pulpningsanlæg, hvor bioaffaldet nedbrydes og herefter bl.a. kan anvendes til biogas.
Da det anbefales at mindske forbruget af animalske fødevarer, er det oplagt at erstatte smør med olie eller plantefedtstof. I dag laves der også gode erstatninger for smør. Den danske virksomhed NATURLI’, har udviklet en plantebaseret smørbar og smørbar blok, der både kan kommes på brødet eller bruges som fedtstof til stegning.
I Danmark er vi omgivet af hav, og det er derfor også oplagt at spise fisk. Dog eksporteres størstedelen af det fisk, som de danske fiskere fanger, og der importeres store mængder fisk til Danmark fra udlandet. Det skyldes bl.a. at det fisk danskerne efterspørger oftest ikke er i sæson herhjemme, og det er selvsagt ikke særlig bæredygtigt. AB Catering har udarbejdet en oversigt over hvilke fisk, der er i sæson året rundt, og denne kan med fordel hænges op i køkkenet, som en inspirationskilde. Denne er vedhæftet længere nede.
Den store import af fisk fra udlandet er problematisk ift. klimaaftrykket, og samtidig kan man ikke være sikker på at kvoterne for fiskeri er overholdt. Derfor er en god huskeregel altid at gå efter ASC eller MSC-mærket, da disse er de eneste mærker, der lever op til, at fiskene er fanget ud fra bæredygtige fiskerimetoder.
Ved at bruge flere grønne grøntsager i måltider, som f.eks. grønne bønner, salat, broccoli m.v., bidrager du til en mere klimavenlig kost, idet disse som oftest dyrkes i Europa og derfor ikke skal importeres langvejs fra.
Ved at prioritere økologiske råvarer og udskifte konventionelle råvarer med økologiske råvarer, der er i sæson, får du mere smagfulde og varierede måltider, og har mulighed for at kunne tildeles ”Det Økologiske Spisemærke”. Her udregnes dit køkkens økologiprocent ud fra de seneste tre måneders indkøb. Der er tre forskellige udgaver af ”Det Økologiske Spisemærke”, herunder guldmærket, der er 90-100% økologi, sølvmærket, der er 60-90% økologi, samt bronzemærket, der er 30-60% økologi.
Med de rette køkkenremedier kan du lave flere ting fra bunden nemmere. Det har et væsentligt lavere klimaaftryk og giver oftere et mere smagfuldt resultat!
Nedenfor er det muligt at samle inspiration gennem de forskellige links og materialer.