Klimaambassadør

Som klimaambassadør i køkkenet har du mulighed for at modtage information og råd omkring, hvordan du kan være med til at sikre, at den daglige drift af køkkenet og madordningen bliver mere klimavenlig og bæredygtig. Det kan bl.a. være overskuelige oversigter over årstidernes og sæsonens fisk, frugt og grønt, inspiration til grønne opskrifter, gode klimaråd til køkkenet mv. Derudover vil der blive arrangeret inspirationsdage med fokus på mad og fødevarer.

Hvis det lyder som noget der kunne have interesse for dig, så kontakt os på klima@hvidovre.dk for at høre mere.