Ny kommunikationsplatform i Teams

Kom med i det nye netværk for klimaambassadører!

Velkommen til den nye kommunikationsplatform for alle frivillige klimaambassadører i Hvidovre Kommune. Ønsket er at denne gruppe skal øge og forbedre kommunikationen mellem projektkoordinatorerne for Klimaambassadørordningen og ambassadørerne, men også på tværs af fagligheder, afdelinger og organisationer ambassadørerne imellem.

Den nye kommunikationsplatform er frivillig at deltage i, men vi håber at alle klimaambassadører vil være med. Om man vil deltage aktivt i f.eks. debatter eller blot følge med i hvad der rører sig på klima- og bæredygtighedsområdet i kommunen, er helt op til en selv. Fælles for alle ambassadører er jo interessen for klima, miljø og bæredygtig udvikling og vi håber at denne platform kan være med til at forbedre kommunikationen, således at ideerne kan blomstre og viden kan deles mere effektivt. Vi opfordrer derfor alle til at deltage i eventuelle debatter og komme med inspiration og evt. ny viden indenfor hele det grønne område.

Nyheder, invitationer og information omkring møder og arrangementer i Klimaambassadørordningen vil også kunne findes på platformen, sammen med vores nyhedsbreve.

Som koordinatorer vil vi som udgangspunkt administrere platformen, men ideen er at ambassadørerne med tiden tager ejerskab over gruppen og bruger denne aktivt.

 

Sådan deltager du:

Du finder gruppen i Teams ved at søge på "Klimaambassadører i Hvidovre Kommune", eller via dette link:

Netværksgruppe i Teams: Klimaambassadører i Hvidovre Kommune (åbner i nyt vindue).

Når du har anmodet om at deltage i netværket, godkender vi din anmodning hurtigst muligt.

 

  

Kort guide til at finde gruppen via Hvidovreintra:

 

1) Find først Teams-appen på Hvidovreintra

 

 

 2) Søg på gruppens navn i søgefeltet og anmod om at deltage i netværket

 

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller ideer: Kontaktinformation