Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Guide til en grønnere sommer

6 grønne sommerferie-tips

  • Køb lokale og økologiske grøntsager, når du bevæger dig rundt i det danske sommerland.

  • Sig NEJ TAK til sugerør! Når du bestiller forfriskende lemonade eller iskaffe, så bed om ikke at få sugerør med. Mange kaffebarer servere kolde drikke i plastik selvom det ikke er to-go. Spørg derfor altid om du kan få den i et glas, hvis du drikker den på cafeen.

  • Overvej en sommerferie uden fly. Når du flyver, udledes en kæmpe mængde CO2. Hvis du vil undgå dette, kan du tage på ferie i vores nærområde. Fyld bilen op og kør ud i det blå, eller tag toget til spændende europæiske destinationer.

  • Vælg altid at få din is i vaffel, i stedet for i bæger. På denne måde sparer du en masse ressourcer, fordi du kan spise emballagen – og den smager ovenikøbet godt! Mange isbægre kan ikke sorteres, da de består af både plast og pap. Desuden kan emballage sjældent sorteres i gadebilledet.

  • Hop på cyklen når du kan! Både på arbejde og i fritiden. Det er god motion, grøn transport og du får masser af sol og vind i håret.

  • Hold igen med at tage solcreme på lige før du går i vandet. Skadelige kemikalier i solcreme, såsom oxybenzone og octinoxat skader havmiljøet. F.eks. bleger disse kemikalier korallerne og kan skade planteplantonet, der er et af de vigtigste led i fødekæden. Vælg derfor svanemærkede produkter og køb dem hjemmefra. Eller brug en badebluse i stedet.